Denne video er noget nær det bedste bevis på virkningen af viral markedsføring. Den blev kåret som en af de tre mest sete YouTube videoer i 2009, og med 46.097.150 visninger (i skrivende stund), er det nok ikke helt ved siden af
Historien bag David After Dentist er i sig selv helt utrolig. En far kører sin søn - David - til tandlægen, for at få opereret en tand ud. Efter operationen får han installeret sin noget groggy søn i bilen, og vil derefter filme ham. Og ja, videoen taler for sig selv:
Men det mest fantastiske ved David After Dentist er hvad det har ført med sig. Med den megen opmærksomhed fra hele verden, blev sitet www.davidafterdentist.com hurtigt oprettet, herunder en webshop med t-shirts og klistermærker, hvor overskuddet nu går til velgørende formål. De mange reklamer der nu også findes på videoen (de var der ikke til at starte med), er også med til at skrabe penge sammen til velgørenhed. Familien har valgt at fokusere på deres lokalområde, hvor de bl.a. støtter deres lokale kirke, Davids skole og en lokal tandlæge. Men de har også valgt at støtte Operation Smile der udfører operationer på børn med ganespalte.
Jeg synes det er et rigtig godt eksempel på effekten af viral markedsføring, og i dette tilfælde, et smukt eksempel på hvordan det kan udnyttes til velgørende formål.
OPDATERING:
Jeg bliver også lige nødt til at tilføje den her video, som, ligesom David After Dentist, også er en video både jeg og millioner af andre har set rigtig mange gange
Ligesom David After Dentist, har personerne bag filmen oprettet et website; www.jkweddingdance.com. På sitet kan man, udover at læse lidt om historien bag filmen, donere penge til Sheila Wellstone Institute der arbejder mod vold i hjemmet.
Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation