En læser her på bloggen, sendte mig et link til et spændende indlæg på en tysk blog – der heldigvis var oversat til engelsk!

Bloggen tilhører result, der er et internationalt markeds- og medieforskningsinstitut, som fokuserer på blandt andet web 2.0 og sociale medier. Indlægget beskriver en netop afsluttet undersøgelse foretaget af result, der forsøger at kortlægge forskellige typer af brugere på Twitter. De data, der ligger til grund for undersøgelsen, er ca. 17.000 tweets, generet af godt 500 tyske brugere af Twitter. På baggrund af de data, har result konkluderet at man kan inddele brugerne i ni typer:

Chatter – bruger typisk Twitter som et almindeligt chatrum, og ved hjælp af retweets og direkte beskeder kan de føre samtaler med mange.

Impulsive – er meget emotionelle, og deres tweets indeholder ofte udtryk for meninger og holdninger til ting.

Repeater – bruger Twitter til at samle (og linke til) alle deres kommunikationskanaler. De har måske både en blog, en profil på LinkedIn og Facebook og nu også en Twitter konto, og har derfor valgt at lade Twitter være den primære kanal, der linker alle kanaler sammen.

Chronisten – bruger Twitter til at fortælle hvad de laver lige nu og her. De svarer altså på det oprindeligt spørgsmål fra Twitter: “What are doing right now?”

RealTimer – lidt ligesom Chronisten, men bruger i stedet Twitter til at fortælle hvad der sker lige nu, dvs. hvad er “snakken” lige nu – hvad enten det er på Twitter, på blogs, eller på nettet generelt.

Monothematic – fokuserer typisk kun på et enkelt tema i sine tweets. I mit tilfælde handler mine tweets typisk om sociale medier, eller mere generelt om webkommunikation.

De sidste tre er ikke beskrevet af result, men man kan jo gætte sig lidt frem:

Credible Company – afsenderen er højest sandsynlig en virksomhed, og hvor formålet med deres tweets udelukkede er at skabe gennemsigtighed og troværdighed igennem deres kommunikation.

Promotor – sikkert også en virksomhed, der bruger Twitter udelukkende som en reklamekanal, hvor de kommunikerer gode tilbud, rabatter, konkurrencer og lignende.

Exogene – den her er jeg ikke helt sikker på, men man må antage at de med exogen mener at de resterende 7% i deres undersøgelser ikke kan placeres under de otte andre områder, og derfor hører under “andre typer”.

Jeg har i et tidligere indlæg talt om statusopdateringer som sociale fortællinger og de karakteristika, der er, for de statusopdateringer folk skriver – hvad enten det er er på Twitter eller Facebook. At man kan kategorisere folk ud fra deres adfærd på online social networking sites (OSNs) bliver interessant – set med virksomhedernes øjne – når de sammenstilles med en undersøgelse foretaget af Back et al (igen, tak til vores læser). Undersøgelsen fastslår nemlig, at vi er meget ærlige i vores kommunikation, om hvem vi er, når vi anvender OSNs, og altså ikke, som nogle vil påstå, forsøger at være en anden.

Og hvad kan man så bruge det til set med virksomhedernes øjne? Jo, når (for)brugerne er så sandfærdige og oprigtige i deres fremstilling af dem selv i det virtuelle miljø, er det derfor endnu mere vigtigt at virksomhederne gør deres online kommunikation mere gennemsigtig, troværdig, realistisk og ikke mindst nærværende.

Vi som forbrugere bliver mere og mere personlige i en online verden uden fysisk kontakt, hvor vi, til trods for at vi er ‘venner’ med flere hundrede personer, ikke står tilbage for at fortælle verden at vi “…er på vej ud for at vaske bilen” eller at man “…er træt af det offentlige. De vil ikke lade mig se min søn!”

Når vi selv er blevet så personlige i vores kommunikation, har vi derfor heller ikke lyst til at tale med en virksomhed eller et brand, men derimod med mennesker. Så hvis en virksomhed ønsker at være tilstede på OSNs, må og skal virksomheden tilpasse deres kommunikation, ellers vil de ikke opnå den kontakt til deres målgruppe, som de er der for at få.

Hvad mener du om emnet? Kan en virksomhed opnå en tæt kontakt med deres kunder/målgruppe igennem distanceret (læs: upersonlig) kommunikation på OSNs? Er der en grænse for hvor personlig man kan være?

Smid endelig en kommentar

Har du gode/dårlige eksempler på hvordan virksomheder kommunikerer på OSNs, må du endelig også komme med dem.