Twitter

Jeg har lige læst en artikel om hvordan forskere har brugt strømmen af Twitter beskeder til at kortlægge hvornår på døgnet vi er i et godt humør, og hvornår man helst ikke skal tale til os… Det er en interessant artikel, der er baseret på en undersøgelse foretaget af en gruppe amerikanske forskere på Cornell University.

Grundlaget for deres undersøgelse er et IT-værktøj, der er et udspring af et samarbejde mellem IT-folk, videnskabsfolk og sociologer – du finder den her.

Det er i bund og grund en søgemaskine til Twitter. Man indtaster blot det ord man gerne vil søge på, vælger hvilken type diagram man gerne vil se resultatet i, og trykker på “søg” (eller ‘Submit Query’).

Redskabet er som sagt primært brugt til at kortlægge hvornår folk bruger ord som eks. “love”, “hate”, “disgusting”, osv. Altså ord der måske kan give os en ide om hvilket humør Twitter er i – eller ihvertfald brugerne.

Men man kan jo også bruge det til noget helt andet. For som virksomhed er det jo et interessant værktøj i forhold til at se hvornår folk taler om ens brand! Søger man eks. på “Carlsberg” får man dette billede:

Folk er generelt gode til tweete om Carlsberg, men man ser en klar stigning i antallet af tweets indeholdende ordet “carlsberg” når vi når til fredag og lørdag eftermiddag, aften og nat. Folk vil altså gerne fortælle at de “lige nu drikker en Carlsberg”. Det er måske ikke overraskende for Carlsberg, at mange drikker deres øl på lige de tidspunkter, men det er da interessant at se hvordan folk aktivt taler om deres brand.

Derudover er det da også lidt sjovt, at der en torsdag aften kl. 22 lige pludselig sker en mindre eksplosion af tweets omkring deres brand.

Ovenstående kan få en betydning i forhold til ‘direct marketing’ – det kan give os en indikation af hvornår vi skal have fat i forbrugerne med eks. gode tilbud til dem, eller bare målrettede marketingbudskaber.

Du kan selv lege lidt videre i deres “søgemaskine” her, og vend endelig tilbage hvis du render på sjove tilfælde. Eksempelvis er der rigtig mange der bruger morgentimerne til at fortælle alle at de er “sick” – er det nu vi skal finde tudekiksene frem til dem

En læser her på bloggen, sendte mig et link til et spændende indlæg på en tysk blog – der heldigvis var oversat til engelsk!

Bloggen tilhører result, der er et internationalt markeds- og medieforskningsinstitut, som fokuserer på blandt andet web 2.0 og sociale medier. Indlægget beskriver en netop afsluttet undersøgelse foretaget af result, der forsøger at kortlægge forskellige typer af brugere på Twitter. De data, der ligger til grund for undersøgelsen, er ca. 17.000 tweets, generet af godt 500 tyske brugere af Twitter. På baggrund af de data, har result konkluderet at man kan inddele brugerne i ni typer:

Chatter – bruger typisk Twitter som et almindeligt chatrum, og ved hjælp af retweets og direkte beskeder kan de føre samtaler med mange.

Impulsive – er meget emotionelle, og deres tweets indeholder ofte udtryk for meninger og holdninger til ting.

Repeater – bruger Twitter til at samle (og linke til) alle deres kommunikationskanaler. De har måske både en blog, en profil på LinkedIn og Facebook og nu også en Twitter konto, og har derfor valgt at lade Twitter være den primære kanal, der linker alle kanaler sammen.

Chronisten – bruger Twitter til at fortælle hvad de laver lige nu og her. De svarer altså på det oprindeligt spørgsmål fra Twitter: “What are doing right now?”

RealTimer – lidt ligesom Chronisten, men bruger i stedet Twitter til at fortælle hvad der sker lige nu, dvs. hvad er “snakken” lige nu – hvad enten det er på Twitter, på blogs, eller på nettet generelt.

Monothematic – fokuserer typisk kun på et enkelt tema i sine tweets. I mit tilfælde handler mine tweets typisk om sociale medier, eller mere generelt om webkommunikation.

De sidste tre er ikke beskrevet af result, men man kan jo gætte sig lidt frem:

Credible Company – afsenderen er højest sandsynlig en virksomhed, og hvor formålet med deres tweets udelukkede er at skabe gennemsigtighed og troværdighed igennem deres kommunikation.

Promotor – sikkert også en virksomhed, der bruger Twitter udelukkende som en reklamekanal, hvor de kommunikerer gode tilbud, rabatter, konkurrencer og lignende.

Exogene – den her er jeg ikke helt sikker på, men man må antage at de med exogen mener at de resterende 7% i deres undersøgelser ikke kan placeres under de otte andre områder, og derfor hører under “andre typer”.

Jeg har i et tidligere indlæg talt om statusopdateringer som sociale fortællinger og de karakteristika, der er, for de statusopdateringer folk skriver – hvad enten det er er på Twitter eller Facebook. At man kan kategorisere folk ud fra deres adfærd på online social networking sites (OSNs) bliver interessant – set med virksomhedernes øjne – når de sammenstilles med en undersøgelse foretaget af Back et al (igen, tak til vores læser). Undersøgelsen fastslår nemlig, at vi er meget ærlige i vores kommunikation, om hvem vi er, når vi anvender OSNs, og altså ikke, som nogle vil påstå, forsøger at være en anden.

Og hvad kan man så bruge det til set med virksomhedernes øjne? Jo, når (for)brugerne er så sandfærdige og oprigtige i deres fremstilling af dem selv i det virtuelle miljø, er det derfor endnu mere vigtigt at virksomhederne gør deres online kommunikation mere gennemsigtig, troværdig, realistisk og ikke mindst nærværende.

Vi som forbrugere bliver mere og mere personlige i en online verden uden fysisk kontakt, hvor vi, til trods for at vi er ‘venner’ med flere hundrede personer, ikke står tilbage for at fortælle verden at vi “…er på vej ud for at vaske bilen” eller at man “…er træt af det offentlige. De vil ikke lade mig se min søn!”

Når vi selv er blevet så personlige i vores kommunikation, har vi derfor heller ikke lyst til at tale med en virksomhed eller et brand, men derimod med mennesker. Så hvis en virksomhed ønsker at være tilstede på OSNs, må og skal virksomheden tilpasse deres kommunikation, ellers vil de ikke opnå den kontakt til deres målgruppe, som de er der for at få.

Hvad mener du om emnet? Kan en virksomhed opnå en tæt kontakt med deres kunder/målgruppe igennem distanceret (læs: upersonlig) kommunikation på OSNs? Er der en grænse for hvor personlig man kan være?

Smid endelig en kommentar

Har du gode/dårlige eksempler på hvordan virksomheder kommunikerer på OSNs, må du endelig også komme med dem.

Ja, det er spørgsmålet, og noget mange virksomheder spørger sig selv om i dag. Skal de anvende sociale medier som en del af deres eksterne kommunikation?

Svaret kan være både ja og nej. Men hvad enten en virksomhed anvender sociale medier eller ej, kan vi ikke komme udenom at langt de fleste virksomheder bør have en social mediestrategi, for så længe deres kunder anvender de sociale medier som talerør, bør virksomhederne forholde sig til det.

Har man besluttet sig for at anvende de nye medier, bør man først og fremmest tænke over hvad formålet er – hvad vil I gerne opnå? Et større kendskab til Jeres brand? En tættere kontakt med Jeres kunder? Mere salg?

En virksomhed som Normann Copenhagen har valgt at satse stort på de sociale medier, og ikke nødvendigvis for at få en større omsætning, men for at udbrede kendskabet til deres brand og produkter. De anvender derfor både Flickr, Twitter, blog, Facebook og Youtube, og oplever en tættere kontakt med deres kunder.

Det, der gør de sociale medier så spændende, er de muligheder, der er for en virksomhed, for at få et enestående indblik i hvad kunderne mener om dem. Jeg har tidligere skrevet om bogen “Groundswell” af Li & Bernoff, der beskriver hvordan “understrømmen” (Groundswell) – dine kunders samlede stemme – kan være din genvej til uvurderlige data og informationer om hvad dit brand/produkt betyder for dem.

Li & Bernoff taler om tre måder, hvorpå du kan interagere med din understrøm; du kan lytte til dem, tale med dem og forsøge at engagere dem, hvad enten du finder dem på LinkedIn, Facebook, Flickr, Twitter eller gennem et nyhedsbrev eller en blog. Jeg vil ikke begynde at genfortælle hvad der ligger i de tre områder, da de som sagt allerede er beskrevet i et tidligere indlæg. Jeg vil blot fremhæve dem igen, for at vise hvilke kommunikationsmuligheder vi ser med de sociale medier.

Det er også vigtigt, at man ikke kun tænker på de sociale medier udelukkende som nye salgsværktøjer, men også medier der kan bruges til eks. videndeling og rekruttering. Et eksempel på videndeling ser vi hos Dell, der har oprettet en Facebook fanside under navnet “Social Media for Small Business – Powered by Dell”. Siden er ment som et sted, hvor små virksomheder kan få hjælp og indspark til brugen af sociale medier, ligesom du også kan hos Vittrup | Kommunikation på Facebook

Hvad angår rekruttering, har Normann Copenhagen, som jeg nævnte ovenfor, endda oplevet at deres aktiviteter på eks. bloggen og Twitter, har fungeret som gode værktøjer til rekruttering. Den store bonuseffekt var også, at de ansøgninger de fik via Twitter, var fra ansøgere der havde en oprigtig interesse i virksomheden, som havde fulgt dem via de sociale medier og derigennem havde en dybdegående indsigt i Normann Copenhagen.

Der er altså mange anvendelsesmuligheder, og de behøver derfor ikke kun at handle om ren markedsføring udlodning af konkurrencer, rabatter og tilbud – de kan bruges til meget mere