Archive for October 18th, 2007
Ja det er jo ikke fordi bogen som sådan er ny, men den har længe stået og kigget på mig i reolen, og nu fandt jeg endelig tiden til at læse den.
BRANDchild er skrevet af den danske branding guru Martin Lindstrøm og er en bog der kommer vidt omkring branding og det at markedsføre over for børn, tweens og teenagere. Bogen er baseret på en verdensomspændende BRANDchild undersøgelse, der har som mål, at afdække børn og unges forbrugsvaner i forhold til hvordan de vælger, opfatter, bruger og efterspørger brands.
Den er en case-”bibel” uden lige, med utallige eksempler på hvordan andre har gjort/gør det, og også eksempler på “how NOT to do it!”
Bogen er rigtig god løsning, men grundet dens meget håndgribelige eksempler og forskellige vinkler/anskuelser på mulige strategier, er den i høj grad en bog man skal læse hvis man står i en konkret situation.
Bogen giver efter hvert kapitel en række “handlingspunkter” eller spørgsmål som er gode i forhold til at stille sit produkt i et andet lys og for at man bedre kan forstå, reagere på og interagere med sin målgruppe.
Eksempler på handlingspunkter er:
Hvordan vil du opfylde tweens’ behov for at tilhøre en gruppe?
Hvordan vil du skabe loyalitet mod dit mørke/brand?
Hvordan gør du din kommunikation tiltrækkende for din målgruppe?
Hvordan bruger din målgruppe de nye elektroniske medier, og hvordan kan dit produkt/din kommunikation implementeres i dette?
Kan du identificere evt. trendsette i din målgruppe og bruge dem i markedsføringen?
BRANDchild er rigtig god løsning og kommer med gode eksempler og betragtninger som er en fordel at have med sig inden man bevæger sig ud på det altid omskiftelige og lunefulde marked for børn, tweens og teenagere.
God læselyst!