Archive for August 30th, 2009

30th August
2009
written by lv

I næste uge starter undervisningen på ASB, og det bliver spændende at komme igang. Jeg har to fag jeg skal undervise i; Media, Market and Consumers og Corporate Internet Rhetoric.

I sidstnævnte fag er fokus på web 2.0 og de sociale medier, og vi ser her på hvordan virksomheder benytter sig af disse medier, og ikke mindst hvordan man bruger disse som kommunikationsværktøjer.

I den forbindelse har vi sat gang i en wiki der skal bruges i undervisningen. Wikien er baseret på PBwiki’s software, og uden at gøre reklame for dem (får absolut intet for det!), så er det en ganske fornuftigt ud-af-boksen wiki der koster ganske lidt, men som dog er milevidt bedre end de freeware wikis jeg har set indtil nu (send mig gerne forslag!).

Men, tilbage til undervisningen. Idéen med wikien er at vi, og de ca. 90 elever, vil bruge den som kommunikationsplatform for undervisningen. De vil her kunne få feedback på deres opgaver af ikke bare os undervisere, men også deres 89 medstuderende. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at lave indlæg om interessante emner relevant for undervisningen, ligesom de/vi kan uploade filer og andet som kan/skal bruges i undervisningen.

Det bliver spændende at bruge et af de værktøjer, vi taler om, som en del af undervisningen, og jeg glæder mig til at se hvad de får ud af det.

Jeg holder jer opdateret!

Tags:
Comments Off
30th August
2009
written by lv

Jeg læste et blogindlæg af en finne, Roope Mokka, for et stykke tid siden. Indlægget var inspireret af konceptet City 2.0 – skabt af tænketanken Demos NOW.

Tanken med City 2.0 er at vi som borgere er med til at skabe vores byer og nærområder, på samme måde som vi kollaborativt har været med til at skabe Wikipedia og Youtube.

Det menes at nøglen til sand lykke ikke ligger i en velfungerende økonomi, og et samfund med faste (og dog trygge) rammer, men i det at vi er med til at skabe vores eget liv og vores egne rammer, i det her tilfælde igennem en slags borger-wiki hvor borgerne kan give udtryk for deres ønsker for deres nærområde.

Meningen er så at byens politikere og ikke mindst borgmester skal tage disse mange forslag og ønsker til sig, og fokusere på de primære ønsker fra borgerne, altså dem får størt opbakning i wikien. Udover det, er der jo også en fantastisk mulighed for forretningsdrivende at se hvad beboerne i deres område mener om eksempelvis udvalget af spisesteder, tøjbutikker, etc. Der er altså al mulighed for at forbedre forholdene, både for beboerne men også for de erhvervsdrivende.

Med en borger-wiki, eller ByWiki om man vil, vil man altså opnå et samfund på borgernes præmisser, og derigennem et samfund med mere lykkelige mennesker – ikke på grund penge, men fordi vi bor et sted hvor vi har været med til at skabe de rammer vi gerne vil have. Der er vel heller ikke mange der ville bryde sig om at flytte ind i et møbleret hus hvor vi ingen indflydelse havde på indretningen, men bare måtte affinde os med det nuværende? Personligt har jeg en stor interesse i indretning og design, og hvis ikke jeg kunne få lov at bestemme i mit eget hjem, så ville jeg blive temmelig utilfreds – og nok også flytte.

Jeg mener at der er et stort potentiale i at udnytte den viden vi går rundt med som borgere om vores hverdag. For hvordan skulle politikerne og de erhvervsdrivende vide alt om byen? Ved de f.eks. at der lige nu er nogle irriterende store huller på den cykelsti jeg bruger på vej til arbejde, og at jeg med garanti ikke er den eneste der synes det? Jeg synes faktisk også der mangler en fiskebutik i mit næromårde – måske er der andre der også mener det? Jeg synes også der er lidt for mange solarier og pizzariaer her, og lidt for lidt kvalitet i udbuddet af spisesteder. Og så føler jeg mig også lidt utryg når der efter kl. 23 bliver slukket for hver anden lampe i den gåde jeg bor – her er temmelig mørkt, og jeg ved der har fundet flere overfald sted her…

Det er hér en wiki kommer ind i billedet. Med en wiki er det muligt at “tappe” os borgere for idéer, tanker og feedback på alt mellem himmel og jord! Og det er ganske gratis. Her behøver man ikke betale for store tunge undersøgelser. Man kan bare klikke ind på wikien og se hvilke emner der interesser byens borger lige nu og her – ganske simpelt!

Demos har beskrevet og ikke mindst illustreret det ganske smukt i denne folder om Helsinki som en City 2.0.

Jeg mener der er stort potentiale i det, og håber vi ser mere af det fremover, gerne i Danmark også :-)

Hvad mener du?

Comments Off