Archive for October, 2009
Man må sige at Coca-Cola satser stort på blogging med deres seneste reklamefremstød. Lige nu er der nemlig mulighed for at stemme én af tre grupper ud på en 365 dage lang ekspedition rundt til 206 forskellige lande. Deres mission? At finde ud af hvad der gør folk glade!
Coca-Cola betaler for det hele, og det eneste denne gruppe unge mennesker altså skal gøre, er at dokumentere hvad de oplever (blog, twitter, billeder, interviews og video), og altså særligt om hvad ‘glæde’ (Happiness) er. Og ‘glæde’ er nok det prædikat Coca-Cola alle dage har arbejdet på at være en del af deres brand, og de gør det godt må jeg sige.
Jeg synes det er et interessant tiltag fra Coca-Cola, og en ny måde at bruge de sociale medier som en del af kommunikationsstrategien. I modsætning til selv at være afsendere af bloggen, lader de brugerne selv (omend kun tre af dem), være afsendere af deres primære brand budskab – at Coca-Cola = glæde!
Lige præcis hvordan og hvor de vil promovere disse tre unge mennesker og deres blogindlæg bliver interessant at se. Vil de gøre dem til ‘celebrities’ og måske dyrke en eventuel fankultur? Eller vil de bare sende deres blogindlæg ud i æteren? Bliver de en del af deres kommende reklamer?
Time will tell
Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation
Jeg har tidligere blogget om hvordan PepsiMax har valgt at lade forbrugerne styre indholdet på deres danske site. Indholdet kommer fra Flickr (billeder) og statusopdateringern på Facebook og Twitter, hvor Pepsi bliver nævnt.
Nu er turen kommer til amerikanske Skittles, der på deres site har placeret en såkaldt ‘widget’ (et stykke software) på deres forside. Med denne widget kan brugeren se hvad der lige nu bliver sagt om Skittles på Twitter, klikke sig videre til en fanside på Facebook, eller hoppe videre til Youtube, hvor der automatisk kommer en søgning frem med Skittles relaterede videoer. Der er selvfølgelig også mulighed for at se de billeder der er uploadet på Flickr, hvor Skittles er en del af motivet.
Billedet her foroven er den ‘widget’ der dukker frem når du går ind på deres site, og den følger dig lige meget hvilket site du klikker dig videre ind på – smart
Om man skal være amerikaner for at forstå det univers der tilsyneladende er omkring Skittles ved jeg ikke. Jeg er nok mest betaget af deres anvendelse af teknologierne, end jeg er af den egentlige eksekvering/værdi af anvendelsen af de sociale medier.For hvad får de ud af det?
Ligesom med PepsiMax, savner jeg nok en lidt dybere indsigt i den effekt det må have på deres brand og (går jeg ud fra) forsøg på at skabe et ‘community’ omkring deres brand. Har det en reel effekt?
…hermed opfordring til speciale eller PhD!
Hvad mener du? Hvad opnår PepsiMax og Skittles ved at anvende de sociale medier som de gør – udover at begejstre teknologi-nørder som mig?
Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation
Efter opfordring fra forskellige kanter, er jeg nu startet som selvstændig under Vittrup Kommunikation. Jeg fokuserer på områderne Videndeling, Web 2.0 og Websites, og bevæger mig altså udelukkende i det virtuelle rum.
Mine freelanceopgaver bliver løst siddeløbende med min ansættelse som ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Århus, men med tiden er det min ambition at arbejde på fuld tid (og sikkert mere til) i Vittrup Kommunikation.
Jeg er nu også kommet på plads med websitet, og det er nu klart til at se dagens lys. Drop ind forbi, og lad mig høre hvad du mener. Måske der er mulighed for opgaver, samarbejde eller andet?



