Archive for October 6th, 2009

6th October
2009
written by lv

Så kom jeg til Milwaukee – til tiden. Min bagage nåede dog ikke at komme med hele vejen, men den blev heldigvis leveret senere på aften. Hotellet ligger lige midt i byen, og værelset er skønt! Sover i en ordentlig flyder af en seng med at hav af puder i forskellige størrelser og i forskellige hårdhedsgrader – så man har nogle at vælge imellem. Og skulle man alligevel have valgt forkert og vågner med en stiv nakke, så er det ikke noget massagebruseren ikke kan klare :)

Har også næsten fået sovet ud, og har brugt dagen på at se lidt nærmere på Milwaukee. Det øser dog ned, så min sight-seeing har begrænset sig lidt, men brugte et par timer i Milwaukee Art Museum der lige nu har en Andy Warhol udstilling – den var fantastisk! Det var i det hele taget nogle ret flot udstillinger de havde, og i skal da ikke snydes for et par billeder derfra:

Billeder af museets arkitektur.

Et af mine yndlingsbilleder.

Close-up af en af deres mange flotte skulpturer.

En “infinity” installation.

Men som sagt så blev det ikke til meget mere i dag, jeg sparer kræfterne til turen går til Chicago i morgen. Der skal jeg nok får en masse at se (til) :)

Glæder mig!

Tags:
Comments Off