Archive for March, 2010
At de har tænkt sig at gå den sociale vej, er måske også lige at presse citronen lidt for meget. For nej, de skal ikke til at blogge, de skal hverken på Facebook eller Twitter, og de åbner heller ikke op for et forum hvor folk kan stille spørgsmål.
Nej, det de har i støbeskeen er et “online travel community” – altså et sted hvor rejsende kan anbefale restauranter og seværdigheder på de destinationer som Ryanair flyver til. Det er altså ikke et sted hvor Ryanair har tænkt sig at gå i dialog med kunderne. Tværtimod, de stiller et medie til rådighed for deres kunder, så de kan snakke sammen om de fantastiske destinationer, som Ryanair flyver til…
Okay, det er altså med bitte små skridt at de bevæger sig i en retning, der tillader to-vejs kommunikation, omend den kommunikation tilsyneladende kun skal foregå mellem kunderne, og ikke mellem Ryanair og deres kunder.
For lidt over et år siden havde Ryanair ellers kastet sig ud i lidt to-vejs kommunikation med en blogger, Jason Roe, der i sin blog skrev om en fejl han havde fundet på Ryanairs hjemmeside. Denne fejl tillod ham, på daværende tidspunkt, at booke en billet til 0,-
Der følger så en længere teknisk forklaring på hvad han har gjort, og dermed hvordan han kom frem til den meget fine “rabat”. Herefter vælter kommentarerne ind, og der er altså også et par stykker fra et par medarbejdere ved Ryanair. De er ikke ligefrem saglige i deres kommentarer til Jason Roe, og de må stå som et skoleeksempel på hvordan man IKKE går i dialog med sine kunder/målgruppe. Jeg kan da i øvrigt anbefale det som eksempel i undervisningen eller til oplæg – budskabet går rent ind
Her følger en af de mange usaglige kommentarer fra Ryanair:
Tja, det er måske meget godt at de endnu ikke har taget det fulde skridt i retningen mod to-vejs kommunikation. Der er ihvertfald en hel der skal på plads internt i virksomheden, før de kan kaste sig ud i dialog med kunderne.
Jeg kan varmt anbefale en gennemlæsning af kommentarerne til hans indlæg, det er et ren humor!
Der var også en fantastisk kommentar til den artikel, hvor jeg først læste om deres kommende community;
Ryanair and social media networking…!!! I can’t wait! Will they ask the Chinese for advice on how to ‘monitor’ users for improper posts?
Det siger vel det hele
Foursquare? Hvad er nu det for noget? Det er såmænd bare endnu et socialt medie, som du måske kommer til at forholde dig til i fremtiden. Det har ikke rigtig fået fodfæste i Danmark endnu, men ligesom Facebook også skulle have tilløb til at komme igang, kunne det samme meget vel være med Foursquare.
Men hvad er det så? Jo, kort sagt er Foursquare et lokationsbaseret mobilt socialt netværk – sikke mange fine ord…Ved hjælp af din iPhone, Android mobil eller Blackberry (yes, du skal bruge GPS funktionen), kan du ‘tagge’ de steder du befinder dig, hvad enten det er på en cafe, i en lufthavn eller din lokale Netto – de kalder det også at ‘checke ind’. Beskeden om hvor du befinder dig, bliver derefter gemt på din profil, og desuden sendt til dem du har i dit Foursquare netværk. Du kan også vælge at få dem sendt videre til din Twitter konto med beskeden “I’m at ….” så dine ‘followers’ ved hvor de har dig
Når man har checket ind et sted, vil man eksempelvis få følgende meddelelse (billede fra www.foursquare.com):
Har man været samme sted en del gange, har du mulighed for at blive ‘borgmester’ det pågældende sted. Er man f.eks. ofte på det skønne Kaffe 67 i Århus, og husker man at ‘checke ind’ hver gang man er der, optjener man point, der på et tidspunkt kan udløse en borgmesterkæde – eller ihvertfald titlen som borgmester
Men hvad kan virksomheder (som Kaffe 67) så bruge denne teknologi til? Hvis man har ovenstående eksempel in mente, og så tænker ‘loyalty marketing’, se så begynder det at blive sjovt
Hvis vi kaster et blik mere på ovenstående billede, ser vi et eksempel på hvordan loyalitet belønnes – i dette tilfælde med gratis drinks. Som ‘borgmester’ et givent sted, kan man altså opnå ikke bare gratis drinks, men det kunne også være rabatter på mad, tøj eller andet, eller gratis indgang til biografen. Det kræver selvfølgelig at virksomheden er bevidst om interessen for stedet, og dernæst at de ‘aktiverer’ deres kunder, og giver dem et incitament for at kæmpe om titlen som ‘mayor’. Via sin Foursquare profil er der desuden mulighed for at få beskeder om gode ‘mayor’ tilbud, anbefalinger fra dine venner og bekendte om eksempelvis den restaurant du befinder på, og en række andre ting.
Foursquare har desuden også en række badges man kan gøre sig fortjent til, men lad os lige holde dem ude af det her indlæg – keep it simple!
Teknologien er stadig under udvikling, men har altså indtil videre fået godt fat i USA og breder sig stille og roligt til resten af verden – også til Danmark.
Her er en kort video med én af grundlæggerne af Foursquare, Dennis Crowley:
Der er sikkert et par ting jeg ikke lige har fået dækket her – nok mest for ikke at forvirre mere end nødvendigt – så smut forbi deres website, og kig eventuelt på deres FAQ der giver svar på de mest basale spørgsmål.
Har du hørt om Foursquare før, og er du bruger af det? Så øs endelig ud af din erfaring, og smid en kommentar
Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst legede i ‘bølgerne’ på min Google Wave konto, og mine første indtryk var da også temmelig blandede. Hvis jeg lige kort skal ridse op hvad Wave er, så kan man sige at det en blanding af email, dokumenthåndtering, en wiki, chat og sikkert noget helt femte, som jeg har glemt. Forvirret? Det forstår jeg godt. Hvis ikke lige man har prøvet kræfter med det kan det godt virke lidt abstrakt. For at gøre det lidt mere forståeligt, har du her et screen shot af min startside på Wave:
Yderst til venstre har jeg min navigation og min kontaktliste over dem jeg er på Wave med (ligesom en liste over kontaktpersoner på MSN eller Facebook). I midten har jeg så min indbakke med de Waves jeg er en del af. Det kan både være Waves jeg har startet, eller Waves som jeg er inviteret til at deltage i (fuldstændig ligesom emailkorrespondance). Øverst i midten har jeg mulighed for at starte nye Waves, og kan så vælge ud fra listen af kontaktpersoner, hvem jeg gerne vil have til at deltage i den.
Yderst til højre er der et eksempel på en Wave jeg deltager i. Vi er fem deltagere på den, og vi kan altså hver især tilføje, slette og rette i den her Wave (betragt det som et dokument). Der bliver også løbende udviklet nye features og applikationer, som man kan tilføje sin Wave (se bla. filmen nedenfor). Det der gør den her proces ekstra spændende er, at selve dokumentet er i real-time. Det vil sige, at er der en af de andre, der sidder og skriver i dokumentet, kan jeg se det ske lige foran mig! Både når han sletter og tilføjer, eller flytter cursoren lidt længere hen på linjen. Lidt sjovt
Og det er nok blandingen af alle de her funktionaliteter der gør det lidt svært at finde balancen i de her bølger – for der er rigtig meget man kan med en Wave. Denne video illustrerer på underholdende vis hvad man blandt andet kan (men det går hurtigt, så følg godt med!):
For en mere stille og rolig gennemgang, kan jeg henvise til et par videoer i et tidligere blogindlæg.
Og heldigvis for mig (og jer), er der der andre der har taget sig tid til at gennemgå Wave lidt mere grundigt, og ikke mindst set på mulighederne for at bruge Wave internt i en virksomhed.
Mashable, som i øvrigt leverer meget andet godt, har netop skrevet et indlæg om Google Wave – og tak for det
Jeg kan lige kort gennemgå de fem punkter, hvor forfatteren mener, der er gode anvendelsmuligheder for Wave:
- Konferencer: live-funktionen i Wave gør, at en virksomhed i virkeligheden kun behøver at sende én medarbejder afsted til konferencer. Ved hjælp af en Wave kan medarbejderen holde sine kolleger derhjemme opdateret om hvad der sker på konferencen (igennem hans notater), og de kan så omvendt stille spørgsmål til indholdet. Man kunne også bruge det som en ‘back channel’ – dvs. et sted hvor flere af konferencedeltagerne mødes for at diskutere den session eller diskussion de overværer lige nu (Twitter bliver f.eks. ofte brugt til det)
- Diskussionsforum: igen, live-funktionen gør det muligt at mødes i en Wave, hvor man kan diskutere problemer, og forsøge at finde en løsning med det samme
- Projektledelse: igennem en fælles Wave (læs: dokument eller wikiside) kan man arbejde på et projekt sammen med kolleger internt i en virksomhed, eller endda dele indholdet med kunden, så han/hun har mulighed for at følge med i processen, og stille spørgsmål undervejs
- Brainstorming: fungerer sådan set lidt ligesom pkt. 2 hvor man opretter en Wave for at diskutere et emne. På samme måde som emails, ligger disse Waves jo gemt i din indbakke indtil du sletter dem, hvorfor der kan brygges på nye koncepter i en uendelighe!
- Virtuelle møder: live-funktionaliteten gør igen at det er muligt at føre en samtale mellem mange på én gang, man kan trække dokumenter ind i samtalen og på andre måder agere et fysisk mødelokale. Smart
Jeg vil også lige tilføje den smarte funktionalitet der gør at man kan ‘bladre’ i en samtale (læs: Wave), og faktisk afspille samtalen fra sin begyndelse, og på den måde se hvordan man nåede fra A til B.
Lige nu skal man inviteres af andre Google Wave brugere for at prøve det af, og jeg har lige nu 22 invitationer tilbage – så sig til hvis du vil lege med i bølgerne




