Posts Tagged ‘blogging’

20th January
2010
written by lv

Charlene Li og Josh Bernoff, forfatterne bag bogen Groundswell (som jeg varmt kan anbefale), har, med udgangspunkt i mange af de data de har samlet gennem årene, udviklet et værktøj, der kortlægger dine forbrugeres Social Technographics® profil. Den inddeler forbrugere i seks niveauer, alt efter hvor meget man er aktiv gennem de sociale medier. For en kort gennemgang af de seks profiler, se præsentationen her:

Med det i mente, kan vi nu gå videre til “testen”. Det er en simpel test, baseret udelukkende på alder, geografisk placering og køn, men kan give en indikation af hvilken type ens målgruppe er. Der findes desværre ikke tal for Danmark, så vi må låne fra vores naboer i Sverige, og umiddelbart ser tallene meget fornuftige ud i forhold til de tendenser vi ser i Danmark:

Nedenstående Social Technographics® “stige” illustrerer en undersøgelse foretaget i USA i 4. kvartal 2009. Personligt kravler jeg godt og grundigt op og ned af stigen, og befinder mig godt på alle trin - dog ikke som “Inactive” :)

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation

26th October
2009
written by lv

Man må sige at Coca-Cola satser stort på blogging med deres seneste reklamefremstød. Lige nu er der nemlig mulighed for at stemme én af tre grupper ud på en 365 dage lang ekspedition rundt til 206 forskellige lande. Deres mission? At finde ud af hvad der gør folk glade!

Coca-Cola betaler for det hele, og det eneste denne gruppe unge mennesker altså skal gøre, er at dokumentere hvad de oplever (blog, twitter, billeder, interviews og video), og altså særligt om hvad ‘glæde’ (Happiness) er. Og ‘glæde’ er nok det prædikat Coca-Cola alle dage har arbejdet på at være en del af deres brand, og de gør det godt må jeg sige.

Jeg synes det er et interessant tiltag fra Coca-Cola, og en ny måde at bruge de sociale medier som en del af kommunikationsstrategien. I modsætning til selv at være afsendere af bloggen, lader de brugerne selv (omend kun tre af dem), være afsendere af deres primære brand budskab - at Coca-Cola = glæde!

Lige præcis hvordan og hvor de vil promovere disse tre unge mennesker og deres blogindlæg bliver interessant at se. Vil de gøre dem til ‘celebrities’ og måske dyrke en eventuel fankultur? Eller vil de bare sende deres blogindlæg ud i æteren? Bliver de en del af deres kommende reklamer?

Time will tell :)

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation