Posts Tagged ‘diskursanalyse’

Når mennesker mødes i online netværk som eksempelvis Wikipedia, er der tre vigtige områder, man skal være opmærksom på, såfremt det skal være en succes - kultur, kommunikation og kontroverser.

Og det behøver såmænd ikke kun at være netværk, hvor man forsøger at skabe enighed om, hvordan man skal beskrive en terrorist, eller præcist hvordan pyramiderne blev bygget. Det kan ligeså godt være internt i en organisation, hvor flere forskellige afdelinger anvender samme IT-værktøj til at dele viden med hinanden, samt samarbejde omkring projekter.

Hvis ikke vi har en forståelse for kultur, kommunikation og de kontroverser der kan opstå, så vil det ikke fungere optimalt.

Inspirationen til dette indlæg kommer fra blogindlægget “Wikimedia Strategy: Ideas for strengthening Online Communities” fra Harvard Business Review, og det følgende citat var det, der fik mig til at tænke på overskriften til dette indlæg:

“In a healthy community, contributors feel a sense of afiliation and social bonding, they come from diverse backgrounds and expertise areas required to accomplish the project’s expansive work, remain open to differences of perspective and able to resolve disputes respectively.”

“Kultur”

Når man går sammen i grupper omkring et projekt, det være sig offline som online, vil man altid opleve at der opstår en ‘kultur’ imellem medlemmerne af gruppen. Det kaldes også praksisfællesskaber eller på engelsk ‘communities of practice’.

Hvad angår kultur, ser man ofte i et praksisfællesskab, at gruppen danner regler for, hvad der er rigtigt og forkert, hvilke procedurer man vælger frem for andre, hvordan man taler sammen og hvem der taler med hvem om hvad - regler, der ikke nødvendigvis skrives ned, men læres igennem den interaktion, de har med hinanden.

Og ligesom der opstår en fælles forståelse for hvordan tingene gøres bedst, vil der også hurtigt opstå et fælles sprog og dermed en bestemt måde, som man kommunikerer med hinanden på.

“Kommunikation”

Som udenforstående, kan det være svært at skulle træde ind i et fællesskab, og forsøge at lære deres måde at kommunikere på. De har måske arbejdet sammen så længe, at de ikke længere behøver forklare tingene i dybden, men forstår hinanden med det samme. Det kan også være de bruger specielle ord og udtryk, som kun dé forstår meningen med.

“Kontroverser”

Der vil måske også pludselig dukke personer op, som ikke er interesseret i at være en del af fællesskabet, men måske har helt sin egen agenda - de rådne æbler! De vil altid være der, og de vil altid være irriterende. Du er måske stødt på dem i diskussionsfora eller i kommentarerne på en video på Youtube, hvor de i, til tider usaglige vendinger, forsøger at nedgøre indholdet - hvad enten det er en artikel i Wikipedia om Holocaust eller en video med Britney Spears på Youtube.

På et lidt mere sagligt plan kan det også være folk, der ganske enkelt har svært ved at følge de retningslinier (sagte eller usagte), der nu engang er lavet for det pågældende netværk, og som derfor hurtigt kan være med til at skabe en ubehagelig stemning.

Sproglige virkemidler

I et tidligere indlæg, fortalte jeg om syv sproglige virkemidler, som vi alle gør brug af, hver gang vi kommunikerer. Det virkede måske en smule abstrakt for dig på daværende tidspunkt, men med ovenstående i tankerne, bliver det forhåbentlig lidt mere håndgribeligt:

Så husk det nu…

Det er altså vigtigt at være bevidst om, hvad der sker med folk, når de bliver en del af et online netværk. Det er vigtigt at kunne forstå en gruppes kultur, ligesom gruppen skal kunne kommunikere den videre. Det er også vigtigt at have øje for, hvordan kulturen ændrer på vores sprog, og hvorfor det kan være svært for udenforstående at blive en del af et online netværk, hvis ikke de hjælpes lidt på vej. Og sidst men ikke mindst, skal et netværk også beskyttes mod dem der (endnu) ikke har forstået formålet med netværket, eller som bare ikke ønsker at deltage i fællesskabet på dets præmisser.

Er du stødt på netværk, hvor der var en speciel kultur? Har du oplevet kontroverser eller ‘rådne æbler’? Og hvordan oplever du det at kommunikere i et online netværk - er det svært? Smid endelig en kommentar, eller kom forbi Facebook (se link herunder), hvor der også er plads til diskussion

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation eller den nye side på Facebook!

Da jeg var på AoIR konferencen tilbage i oktober 2009, var jeg til et oplæg af Lisbeth Klastrup om tendensen indenfor statusopdateringer på sociale medieplatforme som Facebook og Twitter.

Fænomenet med små korte opdateringer kaldes også for Social Storytelling (SST), og kan betragtes som en slags ’soap opera’ med dig i hovedrollen. At man kan kalde det for ’soap’ er egentlig meget tydeligt, hvis man ser på det, der kendetegner langt de fleste opdateringer:

• Sladder
• Detaljer fra privatlivet
• Følelser
• Flere historier/plots
• Nutidigt
• Skildring af hverdagen

Klastrup inddelte statusopdateringerne i tre kategorier:

• Episodiske: du fortæller om noget der allerede er sket
• Dramatiske: du forsøger at vække læserens interesse ved at skrive ’skæve’ og mærkelige opdateringer
• Engagerende: du forsøger at få dine læsere til at kommentere på din opdatering

At jeg først nu vender blikket tilbage til dette oplæg, skyldes en artikel fra Metroexpress, der handler om brugen af sociale medier i undervisningen i den danske folkeskole. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at de danske børns læse- og skriveevner ligger på et meget lavt niveau - målt i forhold til andre europæiske lande - og efter en læsekonference i København i januar 2010, blev der derfor rejst forslag om brugen af de sociale medier i undervisningen,

Man kan måske synes det er lidt mærkeligt at bruge de meget korte statusopdateringer som en del af læseplanen, specielt når man ser på det sprog mange unge anvender. Der er jo både forkortelser, slangudtryk og engelske ord. Jeg sidder nogle gange selv og undrer mig over hvad en af mine familiemedlemmer - en 15-årig pige - skriver i hendes opdateringer. Det giver ikke altid mening for mig, men det gør det tilsyneladende for hendes jævnaldrende venner - er det så mig der er ved at blive gammel?

Nå, men tilbage til artiklen. Ditte Laursen, forsker i digital kommunikation ved Syddansk Universitet, kommenterede på ovenstående problematik:

“At læse og skrive handler ikke kun om at stave korrekt. Det handler også om at blive forstået.”

Det, Ditte Laursen her taler om, er mere fokus på diskursanalyse. For de endnu ikke indviede, er diskursanalyse kort fortalt en analyse af et stykke tekst (skriftligt eller mundtligt), hvor man forsøger at kortlægge hvad det reelle indhold er (altså ikke bare de skrevne ord). Man kan analysere på en række parametre, og i mit arbejde, fokuserer jeg på syv forskellige virkemidler, som vi alle bruger i større eller mindre grad, hver gang vi kommunikerer:

1. Vi forsøger at sætte det, vi siger, ind i en sammenhæng.
2. Vi vælger vores ord, så det, vi siger, indikerer, hvad vi mener er rigtigt eller forkert.
3. Vi indikerer via vores (fag)sprog, hvilken faggruppe vi tilhører.
4. Vi forsøger at gøre vores ytringer værdifulde og vigtige.
5. Ved hjælp af vores ord viser vi, hvilken aktivitet vi deltager i.
6. Vi bruger vores sprog til at indikere at vi har en bestemt identitet eller rolle i den givne sammenhæng.
7. Vi indikerer hvilke relationer eller forhold vi har til vores læsere/lyttere.

Jeg vil vende tilbage til ovenstående i et senere indlæg, men nævner det blot her for at sige, at det netop er utroligt vigtigt at vi bliver mere bevidste om hvordan vi udtrykker os, da der er så mange lag man kan tolke på, og hvorfor mange ofte føler sig misforstået.

Og eftersom vi alle er gået hen og blevet fortællere - igennem vores statusopdateringer på Facebook og Twitter - stiller det også større krav til vores kommunikative evner, og hvorfor ikke starte med at fokusere på det allerede i folkeskolen?

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation eller den nye side på Facebook!