Posts Tagged ‘Facebook’

…således var overskriften på et spændende gå-hjem-møde ved Recommended i Århus - arrangeret af CA. Nogle gange har man brug for inspiration udefra - ikke bare fra bøger og spændende artikler - men fra kollegerne i branchen, der måske har en anden tilgang til tingene. Og denne aften var det Mie Krogh, kontaktdirektør ved Recommended i Århus, der stod for det faglige indspark. Og hvem ved, måske du kan finde inspiration i et par af mine noter.

Aftenens oplæg var meget i overskrifter, og jeg vil nøjes med at se på de ting jeg fandt særligt interessant - set ud fra hvad jeg arbejder med. Den røde tråd gennem hele arrangementet, var naturligvis at få mest muligt ud af sit marketingbudget, og man kan vel sammenligne det med sponsorater - hvis ikke man aktiverer sit sponsorat, får man ikke meget værdi ud af det. Det samme gør sig altså gældende med dine marketingkampagner; de skal aktiveres og der skal følges op på dem. Endeligt er der også en masse billigere løsninger i form af eks. Facebook, Twitter og Foursquare, som måske er værd at se på - specielt i disse tider hvor budgetterne har det med at skrumpe.

Men lad os gå ombord i fire af de eksempler jeg gerne vil fremhæve:

Marketing er andet end kampagner

Som medarbejder i en marketingafdeling, handler det måske om at se på nye måder at optimere sin eksterne kommunikation. Mie Krogh gav et eksempel fra altan.dk (som i skrivende stund er ved at banke en altan op hjemme ved mig), hvor marketingchefen havde iværksat en kundetilfredshedsundersøgelse. Ved at fokusere på alle delprocesserne - fra bestilling til det færdige resultat - kunne han dermed se hvilke delprocesser der eventuelt skulle ændres, så han dermed opnåede hans primære mål - glade kunder. Det er stadig marketing, men set fra en anden vinkel. Og bonuseffekten er her, at det ikke kun gavner marketingafdelingen men også har en effekt igennem hele organisationen.

“Skab en platform”

Med ‘platform’ mener Mie Krogh at man skal skabe et grundlag for alle ens kampagner - de skal alle starte fra det samme sted. Med en fælles platform for alle kampagner, opnår man ikke bare en ensartet og konsistent markedsføring, men man undgår også at opfinde den dybe tallerken hver gang man vil søsætte en ny kampagne. Som case talte Mie Krogh om Sportigan hvis brand statement er “Gør din krop en tjeneste” - et statement som altså danner grundlag for alle deres kampagner. Din platform består af beskrivelsen af dit brand, dine brand values, mission, vision, positionering og til sidst dit brand statement. Med det i baghånden behøver man ikke at sætte den store brainstorm i gang, hver gang der skal laves en ny annonce - idéen ligger allerede klar!

Virksomhederne ud af Facebook!

Hvad så med de sociale medier? De er jo gratis at anvende (koster dog mandetimer), og forbrugerne anvender dem, så burde vi ikke også?

En af tilhørerne til aftenens arrangement, gjorde opmærksom på en meget omtalt undersøgelse fra Dwarf, der indikerer at brugerne af Facebook faktisk slet ikke er interesseret i at virksomhederne bruger Facebook som reklamemedie! Tallene fra Dwarf’s undersøgelse viser, at 5 ud af 10 ikke mener, at erhvervslivet har noget at gøre på Facebook, og at 4 ud af 10 helt afviser at blive venner med eller fans af virksomheder.

Men, nu kan man jo også vælge en mere positiv tilgang (set fra erhvervslivets side), der hedder, at halvdelen af brugerne ikke har noget imod, at virksomhederne er på Facebook, og at 6 ud af 10 rent faktisk godt vil være fans af eller venner med en virksomhed.

Det, der er super vigtigt at huske på, er, at hvis man vil være til stede på Facebook, skal man give brugerne noget relevant. Det må aldrig blive til spam, og de må aldrig føle, at du kun er der for at snakke reklamesnak med dem. Det er vigtigt at man tager udgangspunkt i mediet og ikke sit produkt. Se på hvad mediet kan tilbyde både teknisk og kommunikativt, og derpå om det passer ind i den type virksomhed du har, eller den service du tilbyder, og ikke mindst den måde du ønsker at kommunikere med din målgruppe på. Hvis det gør det, vil du opleve en højere grad af succes, end hvis din første tanke er “Facebook? Lad os bare prøve det!”

Vi må ikke glemme at vi er mennesker…

Der blev også talt om Kotler’s 4 P’er - Product, Price, Place og Promotion - og at tiden er inde til at tilføje det 5. P for People. Det er nu ikke den første gang det bliver nævnt, men ikke destomindre er det yderst relevant, og jeg kommer til at tænke på et blogindlæg, som jeg linkede til på min facebookgruppe, hvor de 4 P’er var omskrevet til at passe til de sociale medier. Det er et kig værd!

Nå, men det var hvad jeg fik ud af aftenen, og jeg håber at du også kan tage lidt med dig herfra. Hvis du er interesseret i at læse mere om deres arrangementer, kan du se mere på www.ca.dk/foredrag

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation eller den nye side på Facebook!

Ja, det er spørgsmålet, og noget mange virksomheder spørger sig selv om i dag. Skal de anvende sociale medier som en del af deres eksterne kommunikation?

Svaret kan være både ja og nej. Men hvad enten en virksomhed anvender sociale medier eller ej, kan vi ikke komme udenom at langt de fleste virksomheder bør have en social mediestrategi, for så længe deres kunder anvender de sociale medier som talerør, bør virksomhederne forholde sig til det.

Har man besluttet sig for at anvende de nye medier, bør man først og fremmest tænke over hvad formålet er - hvad vil I gerne opnå? Et større kendskab til Jeres brand? En tættere kontakt med Jeres kunder? Mere salg?

En virksomhed som Normann Copenhagen har valgt at satse stort på de sociale medier, og ikke nødvendigvis for at få en større omsætning, men for at udbrede kendskabet til deres brand og produkter. De anvender derfor både Flickr, Twitter, blog, Facebook og Youtube, og oplever en tættere kontakt med deres kunder.

Det, der gør de sociale medier så spændende, er de muligheder, der er for en virksomhed, for at få et enestående indblik i hvad kunderne mener om dem. Jeg har tidligere skrevet om bogen “Groundswell” af Li & Bernoff, der beskriver hvordan “understrømmen” (Groundswell) - dine kunders samlede stemme - kan være din genvej til uvurderlige data og informationer om hvad dit brand/produkt betyder for dem.

Li & Bernoff taler om tre måder, hvorpå du kan interagere med din understrøm; du kan lytte til dem, tale med dem og forsøge at engagere dem, hvad enten du finder dem på LinkedIn, Facebook, Flickr, Twitter eller gennem et nyhedsbrev eller en blog. Jeg vil ikke begynde at genfortælle hvad der ligger i de tre områder, da de som sagt allerede er beskrevet i et tidligere indlæg. Jeg vil blot fremhæve dem igen, for at vise hvilke kommunikationsmuligheder vi ser med de sociale medier.

Det er også vigtigt, at man ikke kun tænker på de sociale medier udelukkende som nye salgsværktøjer, men også medier der kan bruges til eks. videndeling og rekruttering. Et eksempel på videndeling ser vi hos Dell, der har oprettet en Facebook fanside under navnet “Social Media for Small Business - Powered by Dell”. Siden er ment som et sted, hvor små virksomheder kan få hjælp og indspark til brugen af sociale medier, ligesom du også kan hos Vittrup | Kommunikation på Facebook

Hvad angår rekruttering, har Normann Copenhagen, som jeg nævnte ovenfor, endda oplevet at deres aktiviteter på eks. bloggen og Twitter, har fungeret som gode værktøjer til rekruttering. Den store bonuseffekt var også, at de ansøgninger de fik via Twitter, var fra ansøgere der havde en oprigtig interesse i virksomheden, som havde fulgt dem via de sociale medier og derigennem havde en dybdegående indsigt i Normann Copenhagen.

Der er altså mange anvendelsesmuligheder, og de behøver derfor ikke kun at handle om ren markedsføring udlodning af konkurrencer, rabatter og tilbud - de kan bruges til meget mere

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation eller den nye side på Facebook!

Da jeg var på AoIR konferencen tilbage i oktober 2009, var jeg til et oplæg af Lisbeth Klastrup om tendensen indenfor statusopdateringer på sociale medieplatforme som Facebook og Twitter.

Fænomenet med små korte opdateringer kaldes også for Social Storytelling (SST), og kan betragtes som en slags ’soap opera’ med dig i hovedrollen. At man kan kalde det for ’soap’ er egentlig meget tydeligt, hvis man ser på det, der kendetegner langt de fleste opdateringer:

• Sladder
• Detaljer fra privatlivet
• Følelser
• Flere historier/plots
• Nutidigt
• Skildring af hverdagen

Klastrup inddelte statusopdateringerne i tre kategorier:

• Episodiske: du fortæller om noget der allerede er sket
• Dramatiske: du forsøger at vække læserens interesse ved at skrive ’skæve’ og mærkelige opdateringer
• Engagerende: du forsøger at få dine læsere til at kommentere på din opdatering

At jeg først nu vender blikket tilbage til dette oplæg, skyldes en artikel fra Metroexpress, der handler om brugen af sociale medier i undervisningen i den danske folkeskole. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at de danske børns læse- og skriveevner ligger på et meget lavt niveau - målt i forhold til andre europæiske lande - og efter en læsekonference i København i januar 2010, blev der derfor rejst forslag om brugen af de sociale medier i undervisningen,

Man kan måske synes det er lidt mærkeligt at bruge de meget korte statusopdateringer som en del af læseplanen, specielt når man ser på det sprog mange unge anvender. Der er jo både forkortelser, slangudtryk og engelske ord. Jeg sidder nogle gange selv og undrer mig over hvad en af mine familiemedlemmer - en 15-årig pige - skriver i hendes opdateringer. Det giver ikke altid mening for mig, men det gør det tilsyneladende for hendes jævnaldrende venner - er det så mig der er ved at blive gammel?

Nå, men tilbage til artiklen. Ditte Laursen, forsker i digital kommunikation ved Syddansk Universitet, kommenterede på ovenstående problematik:

“At læse og skrive handler ikke kun om at stave korrekt. Det handler også om at blive forstået.”

Det, Ditte Laursen her taler om, er mere fokus på diskursanalyse. For de endnu ikke indviede, er diskursanalyse kort fortalt en analyse af et stykke tekst (skriftligt eller mundtligt), hvor man forsøger at kortlægge hvad det reelle indhold er (altså ikke bare de skrevne ord). Man kan analysere på en række parametre, og i mit arbejde, fokuserer jeg på syv forskellige virkemidler, som vi alle bruger i større eller mindre grad, hver gang vi kommunikerer:

1. Vi forsøger at sætte det, vi siger, ind i en sammenhæng.
2. Vi vælger vores ord, så det, vi siger, indikerer, hvad vi mener er rigtigt eller forkert.
3. Vi indikerer via vores (fag)sprog, hvilken faggruppe vi tilhører.
4. Vi forsøger at gøre vores ytringer værdifulde og vigtige.
5. Ved hjælp af vores ord viser vi, hvilken aktivitet vi deltager i.
6. Vi bruger vores sprog til at indikere at vi har en bestemt identitet eller rolle i den givne sammenhæng.
7. Vi indikerer hvilke relationer eller forhold vi har til vores læsere/lyttere.

Jeg vil vende tilbage til ovenstående i et senere indlæg, men nævner det blot her for at sige, at det netop er utroligt vigtigt at vi bliver mere bevidste om hvordan vi udtrykker os, da der er så mange lag man kan tolke på, og hvorfor mange ofte føler sig misforstået.

Og eftersom vi alle er gået hen og blevet fortællere - igennem vores statusopdateringer på Facebook og Twitter - stiller det også større krav til vores kommunikative evner, og hvorfor ikke starte med at fokusere på det allerede i folkeskolen?

Smut også en tur forbi Vittrup | Kommunikation eller den nye side på Facebook!